Parterapi

- få et bedre parforhold

- kærligheden dør, hvis den ikke bliver passet og plejet

Kommunikation er det lim, parforholdet er lavet af, og hvis den forsvinder, vil du langsomt føle dig mere og mere uelsket. 

Hvis I som par ikke taler sammen, forsvinder intimiteten, interessen, nærheden og lysten til sex. Tiden bruges istedet til at hakke på hinanden, være smålige, finde fejl og skændes om alt lige fra økonomi, sex, børneopdragelse til basale og banale daglige gøremål.

Når misforståelser opstår, er det oftest, fordi der ikke bliver lyttet. Der bliver måske lyttet med det ene øre, og tolket på det den anden siger med det andet. Samtidigt reagerer du måske på dine følelser istedet for på det, der rent faktisk bliver sagt. Løsningen er altid at spørge ind til det du tror din partner siger. For eksempel med sætninger som: Hvad mener du? Hvordan skal det forstås? Jeg tror jeg hørte du sagde...., passer det?

Kun gennem samtale, kan man finde ud af, hvordan ens partner oplever situationen - og man vil ofte finde ud af, at man ikke oplever tingene helt på samme måde.

 

I Parterapi kan I lære metoder til gensidig indlevelse og til arbejde for fælles positiv udvikling gennem dialog.

 

7 gode råd til positiv kommunikation:

  • Vær nærværende og aktivt lyttende. Lad være med at tro, at du ved, hvad din partner vil sige til dig - lyt i stedet for at sidde og forberede dit svar.
  • Bliv på din egen banehalvdel og fortæl udfra hvad du føler, hvad du kan bidrage med, hvad du godt kunne tænke dig. På den måde undgår du at kritisere og angribe din partner, men leverer istedet dit budskab på en god måde.
  • Tal om følelser og tanker - det skaber nærhed og forståelse.
  • Har du ting, som du er utilfreds med, så sig det med det samme i stedet for kun at tænke over det. Men husk at blive på egen banehalvdel.
  • Aftal et tidspunkt for de mere alvorlige samtaler, så i begge har tid til at indstille jer på, at nu skal det være.
  • Find løsninger på jeres udfordringer og forskellige behov, så I undgår at skændes om det samme igen og igen.
  • Genfind den ægte interesse for hinanden, og interessen for hvordan i har det. Husk på , hvordan I spurgte til hinanden, da I lige havde lært hinanden at kende.

 

Kontakt mig for yderligere information eller tidsbestilling