Om Sonja

Jeg har gennem mange år arbejdet med mennesker som leder indenfor det sociale område, som leder indenfor hjemmeplejen og som forstander på et rehabiliteringscenter for fysisk handicappede og senhjerneskadede unge mennesker.

Jeg valgte at skifte retning i mit liv, og har siden 2001 uddannet mig indenfor Coaching, Terapi, Hypnose, Healing, Meditation og Spiritualitet.

Jeg støtter mennesker der ønsker personlig udvikling, og at leve mere i overensstemmelse med sig selv og dermed få større livsglæde og livsenergi.

Jeg har nu i en lang årrække haft en privat klinik hvor jeg tilbyder Psykoterapi, Hypnoterapi, Mindfulness træning, Coaching og Reiki healing.

Min tilgang er Fænomenologisk og Mindfulness baseret terapi, og jeg har specialiseret mig i behandling af Stress, Angst, Depression og Sorg.

Jeg vil gøre alt for at hjælpe og støtte dig, som søger kvalificeret og professionel bistand til at løse op for dine problemstillinger, eller har ønske om at arbejde med din personlige udvikling, spiritualitet, relationer til andre og/eller dit parforhold.

 

 

Her kan du se hvilke uddannelser jeg har taget indenfor rådgivning og terapi:

ID Psykoterapeut eksamineret på ID Academy ved Ole Vadum Dahl. Det er en godkendt 4årig uddannelse, der giver adgang til medlemskab af Dansk Psykoterapeutforening. Du kan læse mede om uddannelsen til ID Psykoterapeut på www.idacademy.dk

Hypnoterapeut eksamineret på Hypnoseinstituttet og NGH certificeret. Det er en 1årig uddannelse, der giver ret til at benytte titlen som "Registreret alternativ behandler" (RAB).

Mindfulness instruktør fra Institut for Indre Sundhed. En uddannelse der er baseret på Jon Cabat Zinns tilgang til mindfulness træning (MBSR)

Meditationslærer baseret på mange års personlig praksis samt et praktisk studie i mindfulness og meditation på Panditarama kloster i Myanmar (Burma)

Systemisk Coach eksamineret på Danmarks Forvaltningshøjskole. En 1årig systemisk Coachuddannelse, der opfylder ICF´s krav til faglighed og etiske regler.

NLP træner fra NLP Huset ved Jack Macani. En 1årig eksamineret uddannelse i overensstemmelse med de internationale NLP standarder.

Reiki healer, initieret af Hanne Fritzbøger. En spirituel indføring og initiering af første og anden grad af Usui Systemet af Reiki healing.

 

 

Venlig hilsen

Sonja Subcleff